Projekbeskrivelse

Har du et byggeprojekt, vi kan hjælpe med?

Fra tørreloft til lækker penthouse-lejlighed

Et gammelt tørreloft på 6. sal i Købehavn blev lavet om til en lækker penthouselejlighed.
BSJ Byg købte loftet – der rummede to af datidens pigekamre – og stod for totalrenoveringen, som forvandlede det gamle københavnske tørreloft til en moderne, attraktiv penthouselejlighed.

BSJ Byg har tegnet den nye lejlighed og foretaget byggeansøgninger mv. En omfattende proces, da der hverken var indlagt vand eller kloak på det gamle loft, og myndighederne krævede, at der blev etableret en flugtvej. Det blev løst med en altan, hvor man kan sidde og nyde udsigten.
Da ejendommen samtidig var bevaringsværdig, var der et krav om specialvinduer.

Kviste hejst op med kran
Penthouse-lejligheden fik to kviste, som udover en flot udsigt gav mere plads til køkkenet. De to kviste byggede BSJ Byg på forhånd og fik kvistene løftet på plads i 6. sals højde med en stor kran.

Når man bygger et ældre tørreloft om til en lejlighed, er der ofte mulighed for at udnytte den høje placering til at skabe en fantastisk udsigt fra lejligheden. F.eks. ved at bygge en tagterrasse eller kviste, der giver udsigt over byen.

Projektdetaljer

KUNDE

Privat kunde

PROJEKTTYPE

Ombygning af penthouselejlighed

Billeder fra projektet