Har du et byggeprojekt, vi kan hjælpe med?
Kundeudtalelser
“Når man endelig træffer en håndværker, der udmærker sig, så vil man gerne holde fast i vedkommende.
Hos BSJ Byg modtog jeg en meget sjælden kombination af præcision, fokusering, arbejdsomhed og smukt udført arbejde. Hvor endda slutrengøring også var en fast ydelse i pakken.
Opgaverne blev udført af nogle af de mest sympatiske og tiltalende mennesker, jeg har mødt i branchen – imødekommende med smil på læben og en rar enddog personlig dialog kendetegner mine oplevelser af mine møder med folkene hos BSJ.
Derfor holder jeg fast og anbefaler dem varmt til andre”.
“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Benny fra 2008-2013. BSJ Byg var leverandør til Telia, hvor Benny udførte forskellige opgaver i Telias butikker, herunder både vedligehold af eksisterende butikker og åbning af nye. Især ved butiksåbninger med stramme deadlines, har jeg altid kunnet regne med at Benny gjorde alt i sin magt for at vi kom i mål til tiden, både ved at gå den ekstra mil for at nå deadline, men også ved at tænke kreativt og komme med alternativer, når vi oplevede udfordringer.
Benny er pålidelig, loyal og punktlig, så jeg har værdsat vores tætte samarbejde og vil til enhver tid arbejde sammen med ham igen. Derfor får han mine bedste anbefalinger.”
“Vi har fået udskiftet en hoveddør, terrassedør og 3 vinduer af Benny fra BSJ Byg. Vi er meget glade for resultatet og udførelsen af arbejdet, lige fra den første korrespondance, til opmåling af vinduer og døre, selve udskiftningen samt efterfølgende reguleringer og finish. Arbejdet blev udført meget professionelt og alle aftaler blev overholdt.Vi vælger helt sikkert Benny næste gang, vi skal bruge en tømrer.”
Jeg havde i en årrække som bygherre i en større telekommunikations virksomhed den fornøjelse, at arbejde tæt sammen med BSJ Byg. BSJ Byg varetog tømrerentreprisen ifm. indretning af en lang række detailbutikker geografisk fordelt over hele Danmark og BSJ Byg har ligeledes bistået ifm. drift, vedligehold og ombygninger i detailbutikker og ombygninger i kontorarealer.BSJ Bygs arbejde er kendetegnet ved høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, fleksibilitet og øje for både detalje og helhedsperspektiv. Processen ifm. en butiksombygning er meget komprimeret med mange entrepriser, en kort byggeperiode, meget lidt plads og ofte fremkommer en række ”overraskelser” når nedrivningsprocessen pågår. BSJ Byg er særlig rutineret i at arbejde under sådanne vilkår og jeg har ikke haft én forsinket aflevering med BSJ Byg med på teamet.
BSJ Byg har bidraget med konkrete, kreative og effektive løsningsforslag ifm. butiksindretning og har i høj grad bidraget til, at opbygge et effektivt team til stor nytte for bygherre, kunder og medarbejder. I uforudsete og akutte situationer har BSJ Byg gentagne gange vist sit værd, ved at være beredvillig, udvise handlekraft og sikre et højt informations niveau. Jeg kan uden forbehold anbefale BSJ Byg og ejer Benny Jensen som samarbejdspartner, tømrer entrepriser og løbende driftsopgaver.
Tak for din store indsats!